At hjælpe dine børn med at lære at læse er en af de mest givende gaver, du kan give dem. Læsning åbner døren til en fantastisk verden af viden, fantasi og uendelige muligheder.
Montessorimetoden tilbyder en unik tilgang til sprogudvikling og det at lære at skrive og læse, som tilpasse hvert enkelt barns individuelle udvikling, interesse og motivation.
Sådan lærer du dit barn at læse
Allerede fra fødslen er børn optaget af sprog. Den første tidlige forberedelse til læsning begynder med samtale og højtlæsning.
Når du læser højt for dem og giver dem mulighed for at udforske bøger og billeder. Den kærlighed til læsning, du indgyder i dit barn fra en ung alder, vil danne grundlaget for deres læseeventyr.
Tips til sprogudvikling:
- Brug alm. sprog (ikke babysprog)
- Italesæt hvad I laver og ser
- “Se en solsort/måge/due” osv. fremfor “se en fugl”
- Læs sammen (ikke kun lydbøger)
- Læs, læs, læs mange forskellige typer bøger. Både skønlitteratur og faglitteratur
Leg med ordenes lyde
Omkring 2-3 års alderen, begynder barnet at udvikle deres opmærksomhed omkring sprog og lyd.
Lege med sprogets lyde, rim og sang støtter op om denne opmærksomhed og hjælper med at udvikle deres lytteevner og fonemisk opmærksomhed.
Begge dele er en afgørende forudsætning for en nemmere læsestart senere. Montessorimetoden understøtter denne udvikling ved forskellige lydlege.
Tips til leg med lyd:
- Rim og remser
- Find på historier sammen
- “I spy”:
- startlyd
- slutlyd
- midterlyd
- “I spy” med alle typer ord, ikke kun de lydrette
I webshoppen kan du bla. finde print-selv kort til aktiviteter med rimord.
Introduktion til bogstaver og skriveaktiviteter
Lige så stille fra omkring 3-4 år, begynder de fleste børn at blive mere og mere interesseret i at finde sammenhængen mellem symbolerne i bøgerne og ordenes lyde, som de er blevet vant til at lege med.
Det er først her at bogstaverne officielt bliver introduceret i Montessori.
Bogstaverne introduceres først med de taktile sandpapirbogstaver (sandpaper letters) og derefter med det flytbare alfabet (moveable alphabet).
De to meget taktile materialer hjælper til med at gøre læringen spændende og til en leg.
Med det flytbare alfabet kan barnet begynde at skrive sine første ord og senere de første små sætninger.
- Fokus på bogstavernes lyde ikke navne
- Start med én lyd pr. bogstav (lydret)
- Gem bogstavernes navne til senere
- Start med de små bogstaver
Fra ord til læsning
Lige så stille vil barnets eksperimenter med at skrive opbygge en forståelse af læsning.
De mange forsøg med at dele ord op i deres lyde har skabt fundamentet for også at kunne gå den anden vej. At kunne sammensætte lyde til hele ord.
På den måde vil barnet begynde at læse.
Montessorimetoden præsenterer læsematerialerne i en gradvis progression, så læsningen bliver en succesoplevelse og styrker barnets tro på sig selv.
Inspiration til læsetrin:
- Match lydrette ord med billeder eller figurer
- Match korte sætninger til billeder
- Læs små korte læsebøger
Rejsen videre fra den første lydrette læsning bør fokusere mere på en opdagelse af sproget fremfor hurtigt at læse mere.
Proces og indre motivation kommer før hurtige resultater.
I webshoppen kan du finde gode print-selv Montessorimaterialer til den lydrette læsning. Dele af materialerne kan også bruges til lydlege og til den første skrivning.
En individuel rejse mod læsning
Enhver persons rejse mod læsning er unik. Og hvert barn udvikler sig i deres eget tempo.
Montessorimetoden til læsestart giver børn mulighed for at opdage og udvikle deres læsefærdigheder med udgangspunkt i deres naturlige nysgerrighed og interesse.
Vær tålmodig og støttende, mens du guider dit barn gennem denne spændende rejse. Hvert skridt, dit barn tager, er en vigtig milepæl i deres læseeventyr.
Er dit barn allerede klar til, eller i gang med den første læsning? I min webshop har jeg også forskellige små letlæsningsbøger – perfekt til den første læsning
(ps. der er rabat ved køb af 3-4 eller 5+ bøger)