‘Dele af’ er et klassisk Montessori tema, som der kan arbejdes med indenfor et hav af forskellige emner og på forskellige niveauer.
Puslespillene findes især indenfor science fagene, men har i lige så høj grad fokus på sprog.
Med puslespilene kan selv de mindste være med. Men de kan også bruges som mere end blot et almindeligt puslespil.
Læs og skriv med Montessori puslespil
Når ‘dele af’ puslespillet skal bruges til læse- eller skriveøvelser, kan de lægges op på en række og så skal hvad del navngives på en af følgende måder:
- Skriv navnet på dele med fysiske bogstaver (skriv)
- Match brikken med den rigtige ordlabel (læs)
- Lave egne labels og match dem til brikkerne (skriv og læs for de lidt større børn)
Når alle brikker er navngivet samles puslespille igen og lægges på plads i reolen.
Mini projekt med Montessori puslespil
De større børn kan lave et mini projekt med ‘dele af’ puslespillene, som opfølgningsarbejde når de har kunne lave den sidste af aktiviteterne i sidste afsnit.
Her laver de deres egen illustration af emnet ved at tegne rundt om hver brik. Derefter farvelægges tegningen og til sidst skrives hvad hver del på tegningen hedder.
Fokus kan enten være udelukkende på samme dele, som puslespillet er opdelt i. Men hvis barnet har lyst til ekstra udfordringer kan der også navngives flere dele. Evt. med nogen bøger som reference.
På den måde kan de lave deres egen mini plakat.